Attendo Lærkevej Plejecenter

Hjemlig atmosfære – Nærvær i nuet – Fokus på den enkelte

Attendo Lærkevej Plejecenter er under etablering og åbner med 70 friplejeboliger ca. den 1. april 2019. Attendo Lærkevej ligger i det naturskønne Nordsjælland centralt i Frederikssund mellem Sildebroen og Kalveøen. Plejecentret består af 70 lejligheder, heraf to parboliger, og hyggelige fællesområder både inde og ude. Attendo Lærkevej har blandt andet træningsfaciliteter, et lille orangeri, lækkert spa-lokale med badekar (også til brugere af lift), flere altaner og to store fælles tagterrasser.

Virksomhedschef

Bente Aastrup

Bente Aastrup

Telefon: +45 26 75 95 90

Hej, jeg hedder Bente Aastrup og er ansvarlig for Attendo Lærkevej Plejecenter.

Kontakt Se detaljerede kontaktoplysninger

   

 

 

Telefon:

+45 26 75 95 90

Email:

Adresse

Lærkevej 11, 3600 Frederikssund

Detaljer om Attendo Lærkevej Plejecenter

Orangeri, spa-bad og store tagterrasser er nogle af de faciliteter, du som beboer vil få adgang til på det nye private plejecenter centralt i Frederikssund

Hvis du har brug for hjælp og pleje i hverdagen og er visiteret til en plejebolig af din kommune, kan du frit vælge at bo på det nye private plejecenter på Lærkevej i Frederikssund. Plejecentret er klar til indflytning i foråret 2019.

Attendo Lærkevej ligger tæt på Roskilde Fjord og i gåafstand fra Sillebroens indkøbscenter og Frederikssund Station. Plejecentret er bygget efter bæredygtige principper, og det er moderne indrettet med hyggelige fællesarealer og store flotte tagterrasser. Huset rummer 68 to-rumsboliger på ca. 65 m2 – hvoraf de 35 m2 udgør selve boligen og de 30 m2 er en del af centrets fællesarealer. De to rum i boligerne er adskilt af en mobil skillevæg, der også fungerer som et skab med opbevaringsmuligheder. Hver bolig har eget stort moderne badeværelse samt et lille tekøkken.

Desuden har vi to lidt større boliger, hvor man kan bo med sin partner/ægtefælle.

Hjemlighed og tryghed

På Attendo Lærkevej er det vigtigste, at du som beboer føler dig tryg og kan leve det liv, du ønsker. Vi er klar med forskellige tilbud, men det er dig, der vælger, hvordan du gerne vil leve og hvilke aktiviteter, du har lyst til at deltage i.

Vi arbejder målrettet med beboerdemokrati. Det betyder, at du som beboer, dine pårørende samt medarbejdere og ledere på plejecentret samarbejder tæt om de ting, der har betydning for livet og hverdagen på centret. Samarbejdet kan handle om mange ting lige fra hvor i huset og med hvem, du ønsker at nyde dine måltider, til de lidt større linjer, der omhandler retningen for plejecentres udvikling.

 

Høj kvalitet i den daglige hjælp og pleje

Vores medarbejdere er faguddannede, dygtige og engagerede i deres arbejde. Vi har et stærkt tværfagligt miljø og samarbejder tæt med Frederikssund Kommune om bl.a. sygepleje og træningstilbud.

For at sikre en høj standard i alt hvad vi arbejder med, har vi udviklet et robust kvalitetssystem, der skaber struktur for den løbende evaluering og udvikling af Attendo Lærkevej.

Praktisk hjælp, personlig pleje og træning tilrettelægges sammen med dig og med udgangspunkt i Frederikssund Kommunes kvalitetsstandarder.

Attendo Lærkevej er et friplejecenter

Et friplejecenter er et privat plejecenter og adskiller sig fra et kommunalt plejecenter ved, at det ikke formelt er knyttet til den lokale kommune gennem en driftsaftale. Er du visiteret til en plejebolig af din kommune – uanset hvor i landet du bor - kan du frit vælge at flytte ind på Attendo Lærkevej. 

 

Økonomi

Prisen for at bo i en friplejebolig ligger på niveau med en bolig på et nyere kommunalt plejecenter.

Som beboer betaler du husleje, ligesom du betaler for det forbrug du har til fx el, varme og mad. Du kan som i alle andre lejeboliger søge boligsikring. Som noget særligt opkræves der ikke indskud ved indflytning i vores plejeboliger.