26 marts2018

103 år - stort tillykke til Gunnar!

Hele caféen på Vonsildhave Plejecenter var fuld af glade mennesker, der gerne ville ønske Gunnar tillykke.

Det var både Gunnars familie og venner, beboere, pårørende, frivillige og naboer til plejecentret, som møder Gunnar, når han går tur og får sig en snak med forbipasserende. Linda og Gerda, som er vores medarbejdere i køkkenet, havde lavet den store flotte lagkage! Ann, som er konstitueret virksomhedschef, holdt en rørende og personlig tale til Gunnar.

Gunnar havde selv købt blomster og flot arrangeret dem i vaser. Han havde også indkøbt servietter - to forskellige slags, så der var hjerter på servietterne "til alle de smukke kvinder", som han sagde.

Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor alle bidrog til at give Gunnar en god fødselsdag!