Vi har valgt at ”lukke” dørene for at passe på vores beboere i forhold til coronavirus smitterisiko udefra. Læs mere

Flotte farver på Attendo Lærkevej 18-07-2019

Vi er glade for at kunne give et indtryk af den flotte farvesætning, som indretningsarkitekt Tinne Ottosen har udarbejdet til vores kommende friplejehjem på Lærkevej i Frederikssund.

Der er arbejdet med nuancer af bl.a. blå, rosa, brun og grøn, som vil skabe genkendelighed og ’ro for øjet’ i omgivelserne hos de kommende beboere og medarbejdere. Flere steder i husets fællesarealer vil der være smukke tapeter med en særlig tekstur, der sammen med møblerne i enkel nordisk stil vil danne rammen for hyggeligt samvær eller stunder alene i fred og ro fx i husets orangeri eller spa-bad.

attendo_dk2.jpg

Jeg ville gerne gøre friplejehjemmet til et hyggeligt og hjemligt sted, hvor der er plads til forskellighed, det enkelte individ og dét, at vi jo som udgangspunkt har levet forskellige liv og dermed har forskellige livsstile.

Når man bevæger sig rund i huset på Lærkevej, skal der være variation og afveksling og dermed oplevelser i omgivelserne, det har jeg forsøgt at skabe dels i min farveholdning, men også ved brug af tapeter”, fortæller Tinne Ottosen.

attendo_dk1.jpg

Vi fortsætter rækken af rundvisninger i 2019, der annonceres i lokalavisen – kontakt evt. Bente Aastrup for nærmere information.