29 juni2018

Rundvisning på Lærkevej med stort fremmøde af interesserede borgere!

Den 22. juni blev der afholdt endnu en rundvisning på Lærkevej, igen med stort fremmøde af interesserede borgere, interesseorganisationer og politikere.

Gæsterne fik anledning til at besigtige husets stue- og førsteetage.  Selv om der endnu kun er grå betonvægge og –flader, er det allerede muligt at forestille sig de fysiske rammer og de muligheder for aktiviteter huset rummer,  når det skal tages i brug om ca. et års tid. Facademæssigt pågår lige nu et flot traditionsmæssigt håndværkerarbejde.  Fire murere er i gang med at beklæde ydervæggene med mursten.  Arbejdet vil pågå de kommende uger, og kan ikke have bedre forudsætninger end det fantastiske vejr, vi for tiden har. Snart tages der ferie fra byggeriet – også her på hjemmesiden.  Vi kommer tilbage med nyheder og friske billeder i september!

Vi ønsker alle en rigtig god sommer!

Rundvisning på Attendo Lærkevej

Regionschef Dorte Dahl fortæller de fremmødte om husets konstruktion og byggeprocessen.

 Facaden opbygges med smukke røde mursten

Facaden opbygges med smukke røde mursten.

 Murerne, Henrik og Flemming, som varetager en del af murerarbejdet

Murerne, Henrik og Flemming, som varetager en del af murerarbejdet.