Stillinger ick tilgængelig

Attendo A/S Sosu-hjælper til privat hjemmeplejegruppe i Gribskov

Du er uddannet sosu-hjælper, og du brænder for kvalitet og høj faglighed.

Nu leder du efter en plejegruppe, som har et lige så højt fagligt engagement som dig. Og en arbejdsplads, hvor du bliver anerkendt for dit arbejde samtidig med, at du udvikler dine kompetencer.

 

Velkommen til Nordens største velfærdsvirksomhed

Hos Attendo skaber vi værdige og trygge rammer for vores borgere. Derfor ved de, at når de får besøg af dig eller en af dine 100 kolleger i Gribskov og omegn, så får de pleje og omsorg af højeste kvalitet. Her bliver du en del af en gruppe sammen med 40 kolleger.

Du er med hele vejen igennem

Dine primære opgaver bliver at varetage plejeopgaver, plejeopgaver med en rehabiliterende tilgang indeholdende træning og skabe en tryg atmosfære for borgerne. Nogle borgere hjælper du til at få en god og værdig sidste tid. Andre hjælper du til at komme igennem en midlertidig funktionsnedsættelse. Uanset hvilke borgere du er tilknyttet, så følger du dem igennem hele forløbet og vil have kontakt med deres pårørende, visitationen, sygeplejen eller træningsenheden. Det gør, at du får en bredere forståelse af borgerne, og at du kan yde den bedste pleje.

Du kan få mulighed for at arbejde dag eller aften. Som dagvagt arbejder du 30-35 timer pr. uge med vagt hver 2. weekend. Som aftenvagt arbejder du 24-28 timer pr. uge med vagt hver 2. weekend. Hvis du har særlige ønsker i forhold til arbejdstider, finder vi også ud af det.
Helsinge: Aftenvagter og dagvagter flyvere
Græsted: Aftenvagter og dagvagter flyvere
Gilleleje: Dagvagter
Alle afdelinger søger allerede nu sommerferievikarer/afløsere

 

Hvad gør os til en af Danmarks bedste hjemmeplejegrupper?

Vi er stolte over vores hjemmeplejegruppe, og vi tør godt sige, at vi sprudler af god stemning og godt humør. Det hele begynder med en grundig introduktionsperiode, hvor du klædes på til dine arbejdsopgaver. Selv når du er kommet godt ind i opgaverne, får du fortsat tilbudt undervisning og har konstant mulighed for at udvikle dig. Herudover sparrer vi om opgaverne hver dag, så vi lærer rigtigt meget af hinanden.

Hos os bliver succeser fejret med kage, og dine udfordringer bliver mødt med støtte og vejledning. Vi tror på, at vores positive arbejdskultur er grunden til, at vores medarbejdere bliver hos os i mange år.

Hvad er aktuelt lige nu

 

  • Med udgangen af februar er alle borgere konverteret til Fællessprog 3 (FSIII)
  • Der er gode tilsyn, men vi hviler ikke på laurbærrene
  • Du er sikret job, uanset Attendos fremtid i Gribskov
  • Du er sikret udvikling i faglighed

 

Du er et ansvarsfuldt og medmenneskeligt sludrechatol

Vi stiller høje krav til dig og forventer, at du tager dine opgaver seriøst, men det er ikke dit erfaringsniveau, der er vigtigst. Du kan være nyuddannet eller erfaren, så længe du har fokus på kvalitet og er grundig i dit arbejde. Udover plejen er der også en stor social opgave i dit arbejde, og du har en stor menneskelig forståelse.

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper.
  • Du kan fremvise en ren straffeattest.
  • Du taler og skriver dansk.

Kontakt os, hvis du er interesseret?

Lønnen ydes i henhold til gældende overenskomst. Der er mulighed for forhandling af tillæg for erfaring og særlige kompetencer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen i Helsinge og Græsted, er du velkommen til at kontakte virksomhedschef Angelica Pedersen på 26 75 95 79. Du søger stillingen hos hende på ved at sende din ansøgning og dit CV til Angelica.Pedersen@attendo.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen i Gilleleje, er du velkommen til at kontakte virksomhedschef Louise Nielsen på 26 77 25 88. Du søger stillingen hos hende på ved at sende din ansøgning og dit CV til Louise.Ivanhoe.Nielsen@attendo.dk.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig! Kom glad, kom nysgerrig

Kontaktoplysning