Stillinger ick tilgængelig

Plejecenter i Gribskov søger social- og sundhedsassistent

Gribskovs hyggeligste plejecenter søger dygtig social- og sundhedsassistent 20 timer ugentligt mandag til fredag

Vi søger en engageret og dygtig social- og sundhedsassistent til at arbejde mandag til fredag (inkl. helligdage) kl 8-12.

Har du ambitioner om et aktivt arbejdsliv, hvor du sammen med dine kollegaer tager selvstændigt ansvar for sygeplejeopgaverne? Kan du tilbyde høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen, så vi sammen kan skabe de bedst mulige betingelser for at støtte beboerne i at leve et godt og værdigt ældreliv?

Vores lille plejecenter med 28 dejlige beboere ligger i naturskønne Blistrup. Vi har endvidere et lille dagcenter, hvor vi dagligt får besøg af pensionister fra lokalområdet. Mange af beboerne har en demenssygdom og dermed komplekse plejebehov, hvorfor vi bl.a. har stort fokus på den socialpædagogiske tilgang i hverdagen. Vi vægter faglig kvalitet og sparring højt og samles dagligt til triagering. Som SSA har du - sammen med de andre SSA’er og sygeplejersken - en særlig opgave i at støtte og vejlede dine kollegaer og dermed sikre et højt fagligt niveau. Du vil få en grundig introduktion ligesom der er mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Vi arbejder målrettet på at sikre et godt arbejdsmiljø og har tegnet sundhedsforsikring for vores medarbejdere.

Ansættelsen sker efter overenskomst med DI (SBA og DSV) & FOA. Send en kort ansøgning med C.V. til: pia.poulsen@attendo.dk.

Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har mødt den rigtige til stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til virksomhedschef Pia Poulsen tlf. 52 19 51 26. Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktoplysning