Stillinger ick tilgængelig

Relevant studiejob til sygeplejestuderende i Gribskov Kommune

Har du lyst til et relevant studiejob i hjemmeplejeregi, hvor du kan arbejde med pleje og omsorg som fastansat i weekenderne eller som afløser?

I Gribskov Kommune har vi, som privat leverandør af hjemmepleje, virksomheder i Helsinge, Gilleleje og Græsted. Vi har brug for kompetente medarbejdere i weekenderne og tilbyder derfor følgende:

  • Fast weekendvagt hver 2. weekend (arbejdstid: gerne 7-15 og ellers 7-13)
  • Mulighed for at fungere som afløser i hverdage både dag og aften
  • Løn i henhold til gældende overenskomst. Hertil kommer aften- og weekendtillæg.

Din baggrund:

Du er under uddannelse til sygeplejerske, og du har gerne afsluttet 2. semester. Du skal have lyst til at indgå i vores plejeteam med en selvstændig, ansvarsbevidst og motiverende adfærd. Du skal have fokus på, at borgerne modtager de indsatser, de er visiterede til, så borgerne oplever tryghed og nærvær i mødet med dig som medarbejder. Du skal have kørekort.

Arbejdsopgaver:

Du skal varetage pleje og praktiske opgaver i hjemmeplejeregi. Det drejer sig om lettere hjælp til personlig pleje samt konkrete sygeplejeopgaver som følger Gribskov Kommunes regler for opgaveoverdragelse og efter aftale med din leder. Der kan være behov for individuel oplæring.

Du skal kunne bidrage med en imødekommende og konstruktiv kontakt til såvel borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere.

I Attendo vægter vi faglig sparring højt samt vidensdeling blandt kollegerne, som i Gribskov Kommune udgør både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Vi har allerede sygeplejestuderende ansat, som finder det studierelevant at arbejde i Attendo. En sygeplejestuderende siger følgende:

Det er en spændende udfordring at arbejde i hjemmeplejen. Jobbet er alsidigt og jeg kan virkelig godt lide den nære kontakt med borgerne, som jeg får, når jeg møder dem i deres hjem. Som afløser har jeg stor indflydelse på, hvornår jeg kan arbejde og den fleksibilitet betyder meget, når man er studerende.

For flere oplysninger: For Attendo Græsted og Helsinge kan du kontakte Angelica Pedersen: 26 75 95 79 og for Attendo Gilleleje kan du kontakte Louise Ivanhoe Nielsen tlf.: 26 77 25 88.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Kontaktoplysning