Stillinger ick tilgængelig

SSA til aftenvagt til friplejehjemmet Attendo Lærkevej

Vil du være med til at åbne et helt nyt friplejehjem centralt i Frederikssund, hvor beboernes livskvalitet, tryghed og trivsel er din bærende værdi i hverdagen?

Er du stærk i din faglighed, har hjertet på rette plads, og klar til at tage fat på en vigtig opgave med at etablere et attraktivt friplejehjem, hvor målet er at sikre høj faglighed, trygge beboere og et godt arbejdsmiljø i en stimulerende hverdag? Så er du mere end velkommen til at sende din ansøgning.

De første beboere er flyttet ind på Lærkevej i løbet af juni måned og nye beboere flytter ind i løbet af de kommende måneder.

Opgaver og kompetencer

Som SSA udfører du opgaverne i tæt samarbejde med dine kollegaer og ledelsen. I tillæg til, at du er tryg i din faglighed, ser vi dig udføre opgaverne med nærvær, omtanke og forsvarlighed. Du leverer høj kvalitet i dit arbejde med beboerne, hvor udgangspunktet er den rehabiliterende tilgang. Du er tryg i din omsorg og omgang med mennesker med demens. Du bidrager til, at den sundhedsfaglige dokumentation udføres efter gældende retningslinjer. Du tager aktivt del i det tværfaglige samarbejde og er indstillet på, at dine kompetencer skal bruges til glæde for samtlige beboere. Du samarbejder helt naturligt med pårørende, venner, frivillige og andre gæster i huset.

Ledelsesmæssigt kommer du til at referere til en af Lærkevejs teamledere.

Vi tilbyder:

 

  • En meget spændende opgave forbundet med etablering af et helt nyt plejehjem inden for friplejeboligloven
  • En stor og stærk organisation, som har både lang erfaring og gode resultater på ældreområdet i hele Norden
  • Mulighed for, at du kan sætte dit helt eget præg på udformning af plejehjemmets drift, struktur, kultur og værdigrundlag
  • Overenskomstmæssig løn og arbejdsforhold samt muligheder for kompetenceudvikling
  • Privat sundhedsforsikring for hver enkelt medarbejder

Ansættelsesforhold

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt og på 28 timer. Ansættelse sker på baggrund af overenskomst indgået mellem FOA og DI.

Send din ansøgning hurtigst muligt. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktoplysning

Bente Aastrup

+45 26 75 95 90
bente.aastrup@attendo.dk